Jeg boede på dette skønne hotel 6.-14. april. Hotellet har 2 dejlige pools, en børnepool og en dejlig strand. Jeg sov en enkelt nat i et værelse på 1. sal, hvor køleskabet brummede konstant, men så opdagede jeg værelserne i stueplan med større terrasse i de andre bygninger overfor og opgraderede for 10 Euro extra pr. nat. (Prisen kan evt. variere efter årstid, eller hvis I er 2) Dette køleskab var lydløst. Maden er sund og udvalget er ok, men for tiden har de ikke mange gæster, hvorfor frokosten skal indtages på nabo-hotellet. Hvis du har booket med all inclusive, går du ikke rundt med penge, men hav alligevel småsedler med, for du får en bedre betjening og flere smil i Egypten, hvis du giver lidt drikkepenge her og der. Safety boksen på værelset koster ikke ekstra. Jeg kunne ønske mig et væghængt tørrestativ på terrassen.